Citater – og hvad de siger os

En coffee-table-citatbog; 44 forskellige mennesker giver deres bud på deres yndlingscitat og hvad det betyder for dem. Citaterne og de tilhørende historier er akkompagneret af Carsten Ingemanns smukke fotografier.

Idé, redigering og udgivelse: Jette Skeem
Foto: Carsten Ingemann
Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Kvist

Citater, ordsprog, en linje i en bog, i en sang, i en film eller noget en ven sagde engang. Alt sammen ord, der kan ramme os på en betydningsfuld måde. Ordene og deres sammensætning betyder noget for os – siger os noget. Citater rammer os, når vi hører eller ser dem på det tidspunkt i vores liv, hvor de bliver meningsfyldte for os, og nogle ord bliver hængende i os som evig inspiration, motivation, håb, hjælp eller trøst.
Når citater bliver ledsaget af forskellige menneskers ord om, hvordan de bruger dem, og hvad de betyder for dem, så er der endnu større sandsynlighed for, at de også får betydning for os. Og måske ender det hele ud i endnu flere gode tanker og refleksioner, når man læser og kigger i en bog som denne, hvor fotograf Carsten Ingemann akkompagnerer citaterne og ordene om dem med sine smukke og udtryksfulde billeder. Det er ønsket med denne bog.
På sidste side har du mulighed for at indsætte dit eget citat til dig selv eller som en gave til en anden.

Viser 1 resultat